krummelure

Just another WordPress.com site

Søndag- nu med bonustime. oktober 30, 2011

Filed under: Uncategorized — trinemia @ 11:46 am

Så gik den sommer og den fik jeg da ikke brugt på at blogge!!! Ting og sager er sket, bl.a. er der flyttet 3 høns ind på matriklen. Eller- jeg købte 3 stykker fjerkræ, en høne med kylling (Margrethe og Bodil) og en større kylling (Amy-forklaring følger). Det viste sig at Bodil er en hane, og derfor udgår han af sortimentet……..

Jeg gider ikke selv høre på en hane, og jeg har slet ikke lyst til at udfordre det gode naboskab. Om 14 dage kommer der en ny høne.

Hvis jeg nu viser et billede af Amy, vil jeg tro at navnet er forståeligt for enhver:

Amy-højt sort hår...............

 

Amy har højt sort hår………..

Indtil videre er der kun én høne som lægger æg, et stk. dagligt. Lille, med et skær af perlemor, og meget formfuldendt. Der er kamp om at nå ud til redekassen og se om “miraklet” er indtruffet igen. Og jeg skal ikke kunne sige hvornår magien går af noget så simpelt som frisklagt æg- men indtil videre er entusiasmen uændret fra det 1. æg for 4 uger siden, og til nu.

I al min googlen rundt for at tilegne mig viden om diciplinen “høns” (har aldrig prøvet den slags før) stødte jeg på en munter blog, amerikansk, men åh-så uamerikansk i hele hendes humoristiske og slagfærdige  tilgang til blogindlæg. (Man skal ikke være sippet- så er du advaret)

Jeg faldt også over Lone Landmands finurlige sprog, og filosofiske indlæg stoppet med skønne opskrifter på lækker og veltillavet mad uden huttelihut.

Dagen idag er flad. Husets ældste datter holdt 18 års fødselsdag for 40 unge mennesker, og der var knald på til kl. 3 inat! Lige nu er hun hårdt ramt af “virus”, men har lovet at vaske gulvet i stuen  senere. De var fulde, men de var dælme også søde, og havde en god fest, hvilket var skønt for alle mand.

Dagens vildeste opgave bliver at finde en kage som skal bages til “Borgen” i aften. Her har jeg fået hjælp af Lone Landmand et par gange, så det kan være jeg skal opsøge hende igen.

 

Teenager i hvidt maj 16, 2011

Filed under: Uncategorized — trinemia @ 6:01 pm

Eller- der er en konfirmation om hjørnet her i huset.  Slaget skal stå på lørdag og hvor jeg dog håber at dagen lever op til hendes forventninger!

Der bliver talt blomster og servietter og andre tøsede detaljer i denne uge- og for et par uger siden kom der styr på sjalet. Det er strikket i silke fra “uldstedet”- og mønstret er “mors freestyle a la jeg kan fanme gøre det pænere end det i butikken”- og det synes konfirmandinden heldigvis at jeg ku!!!

 

Pimp din havregrød april 27, 2011

Filed under: Uncategorized — trinemia @ 6:37 pm

Så gik den påske! På den gode udendørs måde! Har tilbragt de 5 dage i have og på terrasse i den skønne sol. Lagde benhårdt ud skærtorsdag med at lægge 45 georginer. En del fra sidste år (som godt nok var lidt tørre og rynkede), men også en del nye sprøde friske indkøbt her, der får man meget for pengene!!

Men det var den havregrød der; jeg spurgte de halvsovende unger en morgen om de var med på havregrød, og de sagde ja! Det blev stor succes som blev gentaget 4 morgener i træk:

Pimpet havregrød til 5 personer

5 dl. havregryn

5 dl. vand

5 dl. mælk

1 håndfuld mandler

2 spsk. tranebær eller hakkede tørrede abrikoser

3 modne pærer

1 tsk. honning

1/2 tsk salt

Skræl og skær pæren ud i små stykker som koges et par minutter i vandet. Tilsæt gryn, mælk, hakkede mandler og tranebær, honning og salt og kog igennem i ca. 5 minutter.

Nydes på terrassen i solen!

 

Auberginer- den smagløse svamp april 19, 2011

Filed under: Uncategorized — trinemia @ 6:58 pm

Auberginer deler vandende- enten elsker man dem eller også hader man den. Men jeg vil vove at påstå at man kan omvende en del modstandere ved at starte med det vigtigste punkt:

Bag/steg/grill den HELT mør!! Der er en udbredt tendens til at tilberede auberginer for lidt! Og så lander de i kategorien af meget uinterresant mad, som man ikke skal spilde sin tid på at spise. Der skal ikke være den mindste lille skumgummiagtige plet tilbage nogle steder på den smukke lilla grønsag efter tilberedning,  hellere godt med ristet brun farve-det er der smagen begynder at blive interessant.

Mange opskrifter starter med at auberginen skal saltes, trække, og tørres af. Dette er for at udtrække bitterstofferne, men mit liv er for kort til at drysse og vente og duppe løs- jeg springer den proces over og har aldrig haft problemer med smagen.

Til aften lavede jeg en auberginesalat inspireret af,  jeg tør næsten ikke at sige det, “vegetarisk vellyst”:

2 af de smukke (og her mener jeg auberginer)

6 fed hvidløg

1 frisk chili i valgfri farve og smæk.

3 kardemommekapsler

1/2 tsk hel sort peber

1 tsk. spidskommen

1 dl. yoghurt

1 bundt friske koriander- ville være optimalt, jeg måtte plukke af en meget sørgelig potte som var blevet efterladt i vindueskarmens forårssol.

Og nu spørger du måske: KARDEMOMMEKAPSLER??!! JA- blev der sagt, køb de hele kapsler, istedet for de stødte som dufter mildt af thebolle, kom de hele kapsler i morteren og giv dem et par knald- pil frøene fra, knus dem i morter eller krydderimølle- stik næsen i, og du er for evigt færdig med at købe de stødte.!

Skær auberginerne ud i 8-10 stk. hver, kom i et fad med 4 af hvidløgsfeddene, 1 spsk. olivenolie hældes over og røres rundt. Bag det hele ved 220 grader til det dufter brunt og brændt!! Det tager cirka 30-40 min.

 Stød alle krydderier i morteren, kom det hele i foodprocessor og kør til en god mos.

Den har farven imod sig, og derfor fik den et kækt drys med gurkemeje.

Jeg kan allerede mærke at resten lander på en skive ristet rugbrød i morgen eftermiddag.

 

Love is in the air… april 15, 2011

Filed under: Uncategorized — trinemia @ 2:13 pm

Når man på vej hjem fra arbejde møder en brud:

Hun gik helt alene på Geels bakke og luftede hund!!! Jeg er helt med på at motivet ikke er specielt centreret i billedet- blame on the camera (telefonen…)

Og så er jeg ellers den som er kørt på week-end hos veninden på Fyn. Pas på Odense!

 

Jeg planter med økser april 9, 2011

Filed under: Uncategorized — trinemia @ 8:33 pm

Neeeeeiiiij-det har været en god dag mand! Knæhøj sol, eller noget i  den stil. Kom dog lidt sent ud af fjerene, da fredag aften bød på kortspil med 2 sæt venner og klokken hurtigt blev halv to!

Har været i haven hele dagen med diverse småprojekter.  Og tvang yngstebarnet ud af nattøj og BORT fra Disneykassen. Heldigvis blev hun meget optaget af at pille frø ud af frøstandende fra en mamelukærme, som helt bonus-agtigt havde klaret den hårde vinter.

 

Bemærk den helt uventede brug af gammel hestesko (som vi fandt på grunden da huset skulle bygges, og bare ikke KUNNE skille os af med. Selvom jeg ikke er overtroisk.) men blæsten var voldsom- og grenene meget lette-så lå den lige til højrebenet tø-hø.

Næste projekt var at omplante klokkerankerne som trængte frygteligt til noget mere jord om fødderne. De så simpelthen større ud efter den manøvre:

Vi kører blandet pindeudvalg, so to speak, og du kan på billedet finde et stk. afbrækket bambus, en nedfalden raketpind fundet på vej til skuret, og 5 pinde  (dem som skiltene sad på ikke rigtige støttepinde da)  fra nogle Hortensia’er som blev plantet i sidste uge. (ingen ved om de Hortensiaer overhovedet lever, de blev købt 4 sekunder før der faldt en meter sne, og frosten umuliggjorde enhver form for parkanlæg. Så vi venter i spænding)

Og det lyder yndigt at barnet sådan deltog, men jeg kan afsløre at en af os havde l-i-d-t svært ved at bevare fokus, og hun savnede brugen af lidt større og kraftigere redskaber! Måtte dog gribe ind da hun spurgte “virker den her økse?” og da jeg vendte blikket mod hende, stod hun med den største motherf….. af en økse vi ejer, hævet over hovedet i et perfekt lumbar-Jacksving!! Det er ikke for at være curling-mor, men jeg tror ikke at vores hello-Kitty plaster rækker når man hiver øksen ud af ungens skinneben, så det blev ved det ene sving!!

Så blev der sået stokroser, mamelukærme, stolt kavaler, og blårregn (jeg ved godt at det ikke er sikkert den kommer til at blomstre- men man sad så godt med et glas vin under dens mor i Italien!)

De sidste af roserne blev beskåret, jeg har en stor rosenflok, og starter simpelthen “for tidligt” for ikke at få stress- det er jo ikke det som er meningen med en have.

Var lidt flad da jeg endte i sofaen, men ikke mere end at lækkersulten tvang mig i køkkenet og banke en gang “veganerjordbærmousse” sammen fra min bibel: vegetarisk vellyst. Det tog ikke så lang tid. Og kunne være gået hurtigere hvis ikke jeg havde kommet for lidt aga r-agar i i første omgang!

Her er opskriften som jeg lavede den (og den blev ikke vegansk-forklaring følger)

Jordbærmousse til lækkersultne havearbejdere:

400 g. frosne jordbær

1  dl. mælk (her røg veganeren, jeg synes at rismælk er fyldt med aroma og andet tilsætning som simpelthen dræber naturligheden i min verden)

75 g. sukker

1 1/2 dl vand

vanille

3 spsk. agar-agar (kan åbenbart tilsættes i flere omgange hvis man ikke kan tælle til tre!)

Blend jorbær og mælk grundigt. Kog vand, sukker og agar-agar i et par minutter, blendes med jordbærmos, kommes i glas og på køl i mindst 1 time.

Til dette kan man dryppe lidt fløde over ved servering eller lave mandelmælk af 1 dl. mandler som skamblendes med 1 1/2 dl. vand, lidt salt, og derefter sies. Det er det våde man bruger. Mandelfnulleret kan ryge i en kage ved lejlighed!

Bon appetit.

 

Jeg har en ting….. april 7, 2011

Filed under: Uncategorized — trinemia @ 6:16 pm

med Magtens Korridorer. En stor ting. Jeg har ikke sat plakater op. Men min hjerne er fuld af mentale plakater f.eks. noget i stil med Johan Olsen i sin klassiske syngepositur:

Foto lånt hos live-foto.dk

Det startede med et crush på sangen “Milan Alle”. Så købte jeg CD’en. Og hørte den 100 gange (mens børnene rullede med øjnene).

Teksterne er jo det rene skære lyrik af fineste slags (måske lige Hesteluder undtaget), og jeg er dybt fascineret af mandens kombination af intellekt og ren rå Rock n’ Roll. På dansk.

Var til to koncerter sidste år- en med min mand, som havde forbarmet sig over konenes teenagetendenser og købt 2 billetter- vi havde en rigtig fed aften, når Magtens korridorer går på scenen er der fest!

Så var der jo lige en fredags-rock, hvor den eneste der kunne tage med mig var min 10-årige datter. Så det gjorde hun. Med stor succes- jeg kan anbefale at medbringe barn til koncert- folk er meget omsorgsfulde “hun skal da kunne se” og sådan endte vi i FORRESTE række midt for. Her er dokumentation:

Vi blev der til de havde forladt scenen, og gik ud af yndige blomster-Tivoli med klangen af rivende guitar i ørerne. Skønt.

Efter at have rusket rundt på YouTube i uhyggeligt lang tid for at høre gamle numre, fik jeg omsider investeret i disse to igår:

Titlerne alene er geniale,  “friværdi” og “det krøllede håb”.

 Glæder mig til de lander i postkassen.

Skulle man ikke lige runde af med en smagsprøve på godterne:

 

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.