krummelure

Just another WordPress.com site

Søndag- nu med bonustime. oktober 30, 2011

Filed under: Uncategorized — trinemia @ 11:46 am

Så gik den sommer og den fik jeg da ikke brugt på at blogge!!! Ting og sager er sket, bl.a. er der flyttet 3 høns ind på matriklen. Eller- jeg købte 3 stykker fjerkræ, en høne med kylling (Margrethe og Bodil) og en større kylling (Amy-forklaring følger). Det viste sig at Bodil er en hane, og derfor udgår han af sortimentet……..

Jeg gider ikke selv høre på en hane, og jeg har slet ikke lyst til at udfordre det gode naboskab. Om 14 dage kommer der en ny høne.

Hvis jeg nu viser et billede af Amy, vil jeg tro at navnet er forståeligt for enhver:

Amy-højt sort hår...............

 

Amy har højt sort hår………..

Indtil videre er der kun én høne som lægger æg, et stk. dagligt. Lille, med et skær af perlemor, og meget formfuldendt. Der er kamp om at nå ud til redekassen og se om “miraklet” er indtruffet igen. Og jeg skal ikke kunne sige hvornår magien går af noget så simpelt som frisklagt æg- men indtil videre er entusiasmen uændret fra det 1. æg for 4 uger siden, og til nu.

I al min googlen rundt for at tilegne mig viden om diciplinen “høns” (har aldrig prøvet den slags før) stødte jeg på en munter blog, amerikansk, men åh-så uamerikansk i hele hendes humoristiske og slagfærdige  tilgang til blogindlæg. (Man skal ikke være sippet- så er du advaret)

Jeg faldt også over Lone Landmands finurlige sprog, og filosofiske indlæg stoppet med skønne opskrifter på lækker og veltillavet mad uden huttelihut.

Dagen idag er flad. Husets ældste datter holdt 18 års fødselsdag for 40 unge mennesker, og der var knald på til kl. 3 inat! Lige nu er hun hårdt ramt af “virus”, men har lovet at vaske gulvet i stuen  senere. De var fulde, men de var dælme også søde, og havde en god fest, hvilket var skønt for alle mand.

Dagens vildeste opgave bliver at finde en kage som skal bages til “Borgen” i aften. Her har jeg fået hjælp af Lone Landmand et par gange, så det kan være jeg skal opsøge hende igen.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s